Græske jordbærplantager serveres hovedsageligt af migranter fra Bangladesh. De bliver der i årevis og tjener liv i en forfærdelig, umenneskelig ramme.

Fra oktober til maj arbejder hvert år op til 12 tusind på det græske arbejdsmarked, de arbejder hovedsageligt på jordbærplantager.

Landmigranter siger, at landmændene tjener store overskud ved ikke at ville give dem anstændige boliger. Som et resultat er arbejdstagerne tvunget til at leje ubrugt landbrugsjord og bygge midlertidige hytter, som de kalder "barangays."

Boligblokke består af forskellige affald, plastik, bambusstænger, pap, hvilket gør dem meget livstruende, fordi de ikke kun ikke kan beskytte arbejdstagere mod ugunstige vejrforhold, men de er også let brændbare.

Grækenland er den 10. største jordbæreksportør i verden, og det er en meget intensiv dyrkning. Efter høst forringes frugterne hurtigt. Derfor skal jordbær plukkes hurtigt og nøjagtigt, og der er behov for flere mennesker til. Lokale beboere ønsker ikke at udføre sådant arbejde, så migranter udgør rygraden i denne landbrugsproduktion.

Landmænd tjener kun stort ved at leje uegnede boliger til vandrende arbejdstagere. Derudover arbejder arbejderne uden kontrakt, og i tilfælde af manglende betaling af husleje trakasserede og lokkede det lokale politi dem endda.

Vandrende arbejdstagere dør regelmæssigt i hyppige brande i brandfarlige barangays, hvor der ikke er rindende vand, elektricitet eller sanitære faciliteter.

I juni 2018 brød der en stor brand ud i en vandrende bosættelse i Nea Manolada, som fortærede alle mennesker der. Mere end 340 bangladeshiske arbejdere mistede alt, hvad de havde. I samme region brød der 7 brande ud i 2019.